Hvem er Eng-Heim Care?

Mit navn er Carl Eric Engel, født i 1964 og opvokset i Haderslev.

Jeg blev uddannet som Zoneterapeut i September 2019, på Zoneterapeutskolen WeCa i Christiansfeld, Sønderjylland.

Hvordan kom jeg hertil? 
Jo, min interesse for zoneterapi startede i 1995, hvor jeg fik min første behandling ved en zoneterapeut i Kolding. Jeg syntes, det var fascinerende, at man kunne behandle og lindre smerter via fødderne.

P.gr. af mit daværende arbejde blev det desværre aldrig til mere end kun at læse om dette, jeg prøvede det på mig selv på vise områder, det var så det.

Men i januar 2019 tog jeg så springet og startede på et intensivt 9 måneders skoleforløb, mange timer senere var jeg færdig og havde en titel som zoneterapeut.

I de 9 måneder, læste jeg også Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære, som er et krav for at blive RAB- godkendt zoneterapeut.

RAB står for ”Registret Alternativ Behandler”, der er en brancheforening godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Der stilles krav til os om efteruddannelse, etik, god klinik praksis og journalføring.

Derved sikres, at du som klient får en god behandling.

 
Jeg har ligeledes taget kurser i:
  • ”Ernæringslære I” og ”Biopati”, ved Frede Damgaard.
  • ”Sportsskader for Zoneterapi” og ”Chakraafbalancering i Zoneterapi”, ved Frank Berger.
  • ”Grundlæggende øreakupunktur i ”Auriculoterapi 1””, ved Anne Marie Vester.
  • ”Psykotraumatologi” og ”Smertebehandling på øret” ved Anne Marie Vester
  • ”Healing” Reiki I og II” ved Cristo Blaak.

Min store passion er den alternative verden med alt, hvad det indebærer.
Jeg brænder for at kunne hjælpe det enkelte menneske med at komme i balance både fysisk og mentalt.

Min baggrund er oprindeligt noget helt andet, jeg er opvokset i en familie virksomhed inden for beklædningsbranchen.
Min uddannelse var beklædningstekniker. Jeg arbejde med produktion, udvikling og mennesker.
Samtidig med mit arbejde prøvede jeg at se hvorledes vi kunne hjælpe, samt skåne vores miljø.

Så kom mit kald; jeg forlod familie-virksomheden, og læste til bla. Zoneterapeut, lavede mit eget firma ”Eng-Heim Care”, som jeg brænder for.

Alt det, jeg har lært de sidste mange år, bruger jeg nu i min praksis.
Efterhånden som jeg lærer mere, vil den viden jeg får, også blive taget med i mine behandlinger.

Jeg er nysgerrig, videns-begærlig, ærekær af natur, og jeg bliver aldrig træt af at suge information til mig.

Formålet med min klinik, er at hjælpe andre og dele ud af den viden jeg får.
Har du brug for at få en snak med mig omkring behandlingen, er du meget velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak.